|

Gør det let at bevæge dig

Hvis du vil gerne vil bevæge dig mere, så tænk i første omgang på, hvad der kan gøre det lettere.

Skriv eventuelt ned, hvad der forhindrer dig i at bevæge sig i hverdagen. Alt tæller. Er det de stramme bukser, er det svedige armhuler eller noget andet?

Jeg har selv lavet samme øvelse, og noget af det, der har gjort det lettere for mig at bevæge mig hver dag, har været at købe tøj og sko, der er let at bevæge sig i. Og huske at tage det på om morgenen!

Både stramt tøj, ubehagelige sko og omklædning er barrierer for mig.

Bukserne på billedet er mine transportbukser til arbejde. Jeg har et par pænere (men stadig behagelige) bukser med i tasken. Jeg har et job, hvor sneakers er acceptabelt fodtøj og jeg har tilpas afstand til mit job, til at jeg kan gå eller småløbe derhen. Det job søgte jeg uopfordret, fordi jeg var træt af at sidde i en bil hver dag.

Gør det let er noget af det vigtigste at starte med, når du vil ændre en vane eller starte en ny.

De fleste af de vaner vi har i forvejen, er opstået, fordi de i sin tid var den letteste løsning på et problem.

Hvis du vil ændre en vane, er det derfor en god ide, at træde et skridt tilbage og tænke på, hvad der kan gøre den nye vane let. Let at holde dag efter dag. For mig hjælper tøjet og skoene til at jeg får bevæget mig hver dag.

Hvad kan hjælpe dig?  

Similar Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *